Klinikken

Din tryghed betyder alt  

Hvis det er første gang, du skal til psykolog, kan det være en beslutning, der kræver mod. Måske er du bange for, hvad andre vil tænke om dig? Måske synes du, det er ubehageligt, at du skal åbne dig op for én, du ikke kender? Du skal vide, at det er helt normalt at tænke sådan. Og derfor gør jeg alt for at gøre dit forløb så trygt som muligt. 

Det skal være helt nede på jorden at gå til psykolog. Jeg tager mig derfor altid god tid til at lytte til dig og din historie. Samtidig har jeg gjort mig umage med at indrette en klinik, der er lys, indbydende og hyggelig.